Koncert med Jumpin Jacks kl.15.30-19.15

Jumpin´ Jacks leverer musik og showmanship i særklasse. Helt som det populære Jumpin´ Jacks fyrværkeri, udsender bandet masser af energi og er et musikalsk festfyrværkeri, der forplanter sig til smil hos publikum. Oversætter du Jumpin´ Jacks fra engelsk til dansk får man ordet sprællemænd. Det er netop hvad Jumpin´ Jacks er: Musikalske sprællemænd.

Jumpin´ Jacks besidder et altomfavnende repertoire, der spænder over pop, rock, blues, swing, jazz og børnemusik mm. Med musik helt tilbage fra 1920’erne og frem til noget så moderne som Rasmus Seebach, henvender de sig til alle.

Denne dag kan du udover Jumpin' Jacks også opleve Street Food Festival i Herning City.